Hvorfor integrere Slack med KOEBT?
Slack har gjort det meget lettere for hele virksomheden at kommunikere med hinanden. Ved at skabe specifikke kanaler til specifikke teams har det desuden gjort vores arbejde meget mere produktivt og effektivt. Vi plejede at kommunikere med hinanden via mail. Men det krævede en masse arbejde at gå igennem forskellige e-mail tråde, når vi skulle strukturere og se alle samtalerne om et enkelt projekt. Slack hjælper os med at spare tid ved at se alle diskussioner og filer om et projekt ét sted: en kanal.
Hvad er Slack?
Slack er kort fortalt et chat program inddelt i kanaler og fungere som en samlet kommunikationsplatform. Hvis du vil dele et budskab med en enkelt afdeling (eller et enkelt team), lægger du en besked i deres tildelte kanal – eksempelvis #marketing. Hvis du, derimod, vil dele et budskab med hele virksomheden lægger du en besked i én af de kanaler, som alle medarbejdere har adgang til – eksempelvis #general.
Brugere kan oprette kanaler efter behov, og det er naturligvis også muligt at sende beskeder til enkelte medarbejdere via direct messages. Det er et webbaseret, realtids kommunikationsværktøj, der fås som en enkelt applikation til desktops / laptops, mobile enheder og også som en webapp. For mange virksomheder har det erstattet e-mail / private fora / chat rooms som den primære interne tekstbaserede kommunikationskanal.
Hvem bruger Slack?
Slack er et af de fremadstormende softwares, som tilbyder virksomheder en platform til kommunikation og deling af indhold. Med IBM, BBC og Oracle blandt sine 8 mio. kunder på verdensplan har Slack slået sit navn fast. Softwaren kan lette kommunikationen i virksomheden og erstatte diverse. chats og e-mail tråde, derfor er Slack egnet til stort set alle organisationer eller virksomheder der skal bruge et samlet kommunikationsværktøj. I øjeblikket bruger omkring 638.000 virksomheder over hele verden Slack. De fleste af disse virksomheder er fra USA, arbejder i software industrien og har 10-50 ansatte, men der er også større virksomheder som AirBnb, Dropbox, Amazon og EA der bruger Slack.
7 Slack facts fra Kommandotech.com!
1. Brug af Slack reducerer antallet af e-mails med 32% og møder med 23%
- Et af hovedformålene med applikationer som Slack er at reducere kommunikations tiden mellem medarbejdere og teams, samt at mindske e-mail-spam. I undersøgelsen ‘Business Value of Slack’ viser data, at brug af Slack reducerer antallet af e-mails, vi sender med 32%, og tiden brugt på møder med 23%. Ifølge Slack sagde teams, der implementerede softwaren i 2016, at de så et fald på 48,6% i e-mails, hvilket gjorde det muligt for dem at bruge mere tid på at arbejde.
2. Slack har over 12 millioner daglige brugere i 2019.
- I oktober 2019 meddelte virksomheden, at Slack-brugerbasen var oversteget 12 millioner. Statistikker om Slack viser, at dette er et spring på 37% fra året før.
3. Virksomheder med 10-50 medarbejdere og en omsætning på $1-10 millioner, har størst sandsynlighed for at bruge Slack.
- Når vi ser på, hvilke virksomheder der bruger Slack, kan vi se, at Slack foretrækkes af mindre startups og virksomheder, især takket være muligheden for at starte med en gratis version. Ifølge Enlyft er de mest repræsenterede virksomheder på Slack dem med 10-50 ansatte og med $ 1-10 millioner i omsætning.
4. 65 virksomheder i Fortune 100 bruger Slack
- Fortune 100 er en liste over de 100 bedste virksomheder i USA. Det er en del af Fortune 500, en liste over de 500 største amerikanske offentlige og privatejede virksomheder udgivet af magasinet Fortune. Det vigtigste salgsargument for Slack er dens anvendelighed som en kommunikation- og organisations-app på arbejdspladsen, så 65% af de 100 mest værdifulde virksomheder kan betragtes som det ultimative bevis for dens effektivitet. Vi ved ikke, om disse virksomheder også bruger andre kommunikations-apps, men statistikker antyder, at de sandsynligvis gør det.
5. Slack bruges i mere end 150 lande
- Ifølge data leveret på Slacks hjemmeside har applikationen brugere i mere end 150 lande verden over. Desuden er mere end halvdelen af daglige Slack-brugere uden for USA. Det næststørste marked for Slack efter USA er Japan. Ifølge data fra StackShare bruger 6.318 virksomheder Slack i deres tech-stack. En tech stack er et sæt teknologier, som en organisation bruger til at opbygge en mobil- eller webapplikation. Desuden har 20.414 udviklere på StackShare sagt, at de bruger Slack.
6. 51% af Slack-brugere benytter Google Docs og 28% bruger DropBox
- Ifølge Slack egne statistikker er de to tjenester, der oftest bruges sammen med Slack, Google Docs og Dropbox. Google Docs-links indsættes i Slack af 51% af platformens brugere, mens 28% er afhængige af Dropbox til online lagring.
7. Slack has over 1.500 app integrations
- En af hovedårsagerne til, at Slack er så populært for virksomheder, er det store antal app-integrationer, det tilbyder. Der er nu applikationer til kundesupport, HR, opkald, møder, automatiseringer, bots og mange flere. Med denne overflod af apps bliver Slack meget mere end bare en platform til chat, det er nu en samlet kommunikations-hub for alle arbejds- og kontor relaterede tjenester. I øjeblikket er der mere end 1.500 apps på markedet for Slack-apps. Desuden giver Slack API brugerne mulighed for at oprette deres egne værktøjer og integrationer.
Hvilke systemer integrerer man Slack med?
Slack fejer sine konkurrenter af banen når det kommer til integration med andre services. Dropbox, Google drive, Hangouts, Skype, Twitter, GitHub og Trello. Listen over mulige integrationer er lang, og det er næsten kun fantasien der sætter grænsen, så længe der er et API, kan det næsten integreres. Slack beslutted tidligt at skubbe et økosystem med appintegrationer. Brugere kan integrere næsten enhver app, de ønsker, fra dev-værktøjer, som GitHub, Jenkins og StackOverflow, til forretningsværktøjer som Google Analytics, ServiceNow, MailChimp eller SalesForce. Der er over 1500 apps, som Slack kan integreres med, så hvis det ikke kan gøre noget, du har brug for det, er der sandsynligvis en app, der kan. Dette gør Slack til en kraftfuld applikation, som brugere kan have åbent på en skærm, mens de arbejder på en anden. I det væsentlige er Slack blevet en one-stop-shop for mange brugere.
Hvorfor bruger man Slack?
Et program der skal hjælpe mig i hverdagen skal se godt ud, det skal virke på alle platforme, og det skal gøre det hele lettere. Og det er her, hvor Slack vinder.
Slack har sin styrke hvis man har medarbejdere der kan arbejde hjemmefra, eller måske ofte er væk fra kontoret. Det kan helt sikkert også være en rigtig stor styrke at integrere i en lille virksomhed eller organisation. Især når man tænker på det ikke er omkostningstungt.
Nogle af de mange fordele er bl.a.:
- Guests: Slack er ikke kun til intern kommunikation; du kan lade kunder og samarbejdspartnere gæste udvalgte kanaler. For B2B-virksomheder er dette en oplagt funktion.
- Integrations: Slack’s styrke ligger i dets integrationer. Slack snakker sammen med utallige andre teknologier, heriblandt Google Calendar og Google Drive. Hvis din virksomhed benytter nogle af disse, kan Slack gøre din hverdag lidt nemmere.
- Opsætning: Slack er lige til; platformen er enkel, og det er hurtigt at oprette både brugere og kanaler.
- Pris: Slack kan være gratis. Hvis du kan leve med et par begrænsninger, eller hvis din virksomhed ikke har råd til kommunikationsteknologi – er den gratis version af Slack et fint sted at starte og giver mulighed for skalere sammen med virksomheden.
Fire gode anbefalinger når man bruger Slack:
- Opret kanaler med klart definerede formål – eller for specifikke teams. På den måde er det lettere at skelne mellem, hvilke beskeder der hører til hvor.
- Pas på med “always on”-kulturen. Lav en aftale om, hvilke tider på døgnet det er acceptabelt at sende beskeder på Slack. Opfordrer desuden medarbejderne til at logge af, når de holder fri eller er på ferie.
- Aftal, hvilken information der hører til på mail og på Slack. Hurtige beskeder om, at et møde er rykket eller smårettelser til en opgave, er fint til Slack – men en vigtig kontrakt eller et stort Excel-ark er bedre at have på mail eller på et drev.
- Hvis feedback bliver givet på Slack, så sørg for, at den er lige så præcis i sproget, som hvis det havde været en mail. Og som modtager af feedback skal du følge op på samme måde, som du ville have gjort på mail eller personligt.
Hvordan fungerer Slack med KOEBT?
Slack kommer med en række funktioner, som gør det til et yderst effektivt kommunikationsværktøj; eksempler herpå er calling, fildeling, notifications (og do-not-disturb hours) samt en robust in-app søgefunktion. Det er dog via Slack’s utallige integrationer, at platformen hæver sig over tidligere konkurrenter: Slack kommer med et væld af integrationer, blandt andet Google Calendar, Google Drive, IFTTT, MailChimp, Pipedrive og Salesforce. KOEBT hjælper med at automatiserer processer og gøre hverdagen lettere.
Features og integrationer
Slack er et gratis samarbejdsværktøj på både desktop- og mobile platforme, som tillader en virksomhed at oprette en række sammenhængende private og offentlige chatrum. Man kan samtidig nemt dele indhold som filer og kontakter, og programmet har integration med bl.a. Google Drive og Dropbox. Det er derfor en nem måde ikke bare til intern kommunikation, men kan også bruges til at samle en masse funktioner som I måske har i andre programmer eller apps