Hvorfor integrere Mailchimp med KOEBT?
Mailchimps bedste funktion er, at det er hurtigt og nemt at gøre ting som: at skabe et design til dine e-mails, oprette en simpel automatiseringssekvens, oprette en destinationsside og integrere med e-handelsbutikker. Fordelene ved at integrere MailChimp med resten af din virksomhed inkluderer:
- Indsamle kundedata i realtid
- Automatisere arbejdsgange
- Færre menneskelige fejl
- Sikre ensartede resultater
- Spare tid
Hvad er Mailchimp?
Mailchimp er en EMS (Email Marketing Software), der giver dig mulighed for at oprette og administrere mailinglister, nyhedsbreve, automatiserede kampagner og meget mere. Det er enkelt og nemt at bruge, og softwaren giver dig adgang til en række email-markedsføringsværktøjer, som alle er samlet ét sted.
I starten blev softwaren kun brugt til nyhedsbreve, men funktionaliteten er i dag udvidet, og Mailchimp fungerer som en mere komplet marketing platform. Det blev grundlagt og lanceret tilbage i 2001, og er i dag en af de mest populære og brugte email marketing-software på verdensplan med over 14 millioner brugere, som i gennemsnit sender over 1 milliard emails om dagen. Getapp.com har uarbejdet en grundig liste med alle funktioner i Mailchimp, som kan findes her.
Hvem bruger Mailchimp?
Som udgangspunkt henvender denne løsning sig til små og mellemstore virksomheder – men med gode muligheder for at udvide efter behov. Har din virksomhed eller forretning, på sigt, brug for at kontakte flere abonnenter og potentielle kunder eller for avancerede funktioner, vil udgiften til Mailchimp stige. Undersøgelser viser, at ROI på nyhedsbreve er omkring x38 – altså får man ca. 38 kr. tilbage pr. 1 kr. der bliver brugt på email marketing, og derfor er Mailchimps basale funktioner som udgangspunkt gratis – med en forventning om, at man på sigt investerer mere i sin marketing. Nedenfor ses en opgørelse lavet af enlyft.com over hvor mange, der benytter sig af Mailchimp opdelt efter brancher.
Hvilke systemer integrerer man Mailchimp med?
Med utrolig mange aktive brugere bliver der konstant udviklet nye programmer, der kan integreres med Mailchimp. Der er i øjeblikket mere end 250+ apps, der naturligt kan integreres. I KOEBT integrerer vi Mailchimp med dine eksisterende eller nye systemer, uanset om det er standard systemer eller specialbyggede. Vi har endnu ikke fundet to systemer, vi ikke kunne integrere med hinanden for at oprette værdiskabende integrationer. Der er mange muligheder for at integrere Mailchimp med systemer, du allerede bruger. Her er et par populære eksempler: Shopify, Facebook, Power BI, Google Analytics, Salesforce, Drupal, WordPress og mange flere.
Hvorfor bruger man Mailchimp?
MailChimp er et værktøj, der ikke kræver meget teknisk erfaring. Det er brugervenligt og enkelt at bruge. Værktøjet er gratis, og du har mulighed for at have 2.000 modtagere og sende 12.000 e-mails om måneden. Mailchimp giver dig mulighed for nemt at oprette og sende nyhedsbreve og salgs-e-mails til specifikke målgrupper. Det har en række indbyggede statistiske analyseværktøjer, der hjælper dig med at optimere din e-mailmarkedsføring.
Der er en lang række fordele ved at benytte Mailchimp::
- Giver større sandsynlighed for at trænge igennem spamfiltre.
- MailChimp anvender designskabeloner, der sikrer, at dit nyhedsbrev ser korrekt ud, uanset hvor det åbnes; Outlook, Hotmail, Gmail osv.
- Brugerfladen er let at arbejde i
- Mulighed for at bruge drag-and-drop funktioner til design og lave email i responsivt design
- Nemt at spore dine kampagner i Google Analytics og integrere MailChimp med WordPress-hjemmesider
- Der er mulighed for at arbejde med splittests (A/B)
- MailChimp har en række rapporter, du kan bruge til at optimere dine mails
- Der er mulighed for at oprette egne tilmeldingsformularer
Hvem sælger Mailchimp?
Softwaren kan købes direkte af Mailchimp eller sættes op af en samarbejdspartner. KOEBT kan hjælpe med hele processen og sørge for, at din data er overført korrekt.
Hvad koster MailChimp? MailChimp er som udgangspunkt gratis, men der findes selvfølgelig også betalte løsninger. Så længe du har 2.000 eller færre abonnementer på dit nyhedsbrev, så kan du gratis sende op til 12.000 e-mails per måned. Nedenfor ses en oversigt over de forskellige prisniveauer, der udbydes af Mailchimp:
Hvordan sender man emails med Mailchimp?
Du opretter det, der kaldes en kampagne eller automatisering – du starter en ny e-mail, laver et design, skriver dit indhold og sender det ud.
Kampagner i Mailchimp sendes ud på et bestemt tidspunkt, f.eks. 20. december kl. 10:00. Automatiseringer sendes ud baseret på bestemte triggere – f.eks. hvis nogen tilmelder sig din liste (og udløser en velkomstmail) eller køber et digitalt produkt fra din butik (og udløser en kvittering) eller udfylder en undersøgelse (og udløser gratis bonus for udfyldning).
Ligesom flere af sine konkurrenter har MailChimp meget enkle automatiseringsfunktioner. I stedet for at oprette dine egne automatiseringer inkluderer MailChimp 15 foruddefinerede automatiserings arbejdsprocesser at vælge imellem.
Hvorfor vælge email marketing?
E-mail-marketing er et vigtigt redskab i nutidens marketingindsats. Virksomheder og forretninger kan øge deres indtægter og udvide deres rækkevidde ved at målrette mod et bredere, mere globalt publikum med e-mailmarkedsføring. Potentialet ved internetmarkedsføring, når det gøres rigtigt, er enormt og kan være starten for virksomheder, der ønsker at vækste og være konkurrencedygtig.
At få succes med e-mail markedsføring kan være vanskeligt, og hvis det ikke gøres korrekt, kan det faktisk skade virksomheden og dens omdømme. Heldigvis er der værktøjer i dag, som er tilgængelige, og som kan hjælpe en virksomhed ikke kun med at få succes – men med at trives med deres e-mailmarketingindsats. Det er her, software som Mailchimp kommer i spil.
Alternativer til Mailchimp
Er du i tvivl om Mailchimp EMS er denne rette løsning for din virksomhed og kunder, hjælper vi gerne med at finde andre programmer til dine behov og kriterier. Vi har samlet en liste over populære alternativer: Hubspot, Drip, SmartrMail, Ubivox, MoonMail, Converterkit, eBooster, Sendinblue, GetResponse, AWeber, Omnisend, Drip, MailerLite, iContact og ActiveCampaign.
Hvordan fungerer Mailchimp med KOEBT?
KOEBT integration etablerer en forbindelse mellem MailChimp og dine andre systemer, og MailChimp opdateres således konstant med data fra disse systemer. Det sparer dine medarbejdere for tid brugt på manuelt arbejde og frigører ressourcer. Da KOEBT arbejder i baggrunden og gør det muligt at forbinde flere systemer, gennemgås de enkelte virksomheders specifikke behov grundigt. Uanset om de specifikke systemer, der skal integreres, allerede er i brug eller ej, hjælper vi dig med at opbygge det bedst mulige integrationssystem, så din virksomhed kan køre næsten ubesværet.
KOEBT og vores typiske kunder
Hos KOEBT er vi specialiseret i dataintegrationer. Vi har mange års erfaring med at digitalisere manuelle processer og integrere forretningskritiske systemer for at nå de bedste løsninger til vores kunder. Vores kvalitet og effektivitet er høj og vises ved antallet af integrationer, vi har udviklet til organisationer som L’Oréal Redken, Finans Danmark, de danske fagforeninger BUPL, HOD & CS og mange flere.